Bliv klar til Grønnere Grøn

Som vært for din helt egen Grønnere Grøn fest, kan der være meget at holde styr på, men bare rolig vi hjælper dig!

Du har sikkert allerede udset dig det helt perfekte Grønnere Grøn spot hjemme i haven eller lejligheden – og hvis ikke, så er det, det første du gør. Vælg et hyggeligt sted, hvor der er god plads til hele familien og alle vennerne, så I kan holde afstand og passe på hinanden. Det næste du skal huske, er at invitere dine gæster. Ring til Lars, skriv til Cecilie, send brevdue til mormor og morfar og bed Kristina om at sætte kryds i kalenderen d. 25 juli. Ingen gæster – ingen fest.

Nu går du i prep-mode. Der skal handles ind og du skal have styr på teknikken. Smid håndsprit og solcremen i kurven, når du handler til de pizzaer og burgere, som du har planlagt at servere for dine gæster. Find forlængerledningen frem fra rodekassen, så I kan se TV 2 liveshow på fjernsynet i haven og tune ind på NOVA’s ”Grønnere Grøn” kanal på RadioPlay appen.

Så er du næsten i mål og HELT klar til at holde den vildeste Grønnere Grøn fest. Men inden gæsterne kommer, kan du lige smide grønne Tuborg på køl (til dine gæster over 18), støve kongespillet af eller færdiggøre den quiz, du har brygget på i en uge. Og så er der bare tilbage at feste igennem og dele alle jeres skønne oplevelser med resten af festen på #grønneregrøn. 

 

Download tjeklisten her.